torsdag den 29. september 2011

Skønhed kommer (også) indefra....


MK organic pure oil.

Huden er kroppens største organ, og har hver dag brug for de essentielle fedtsyre. Essentielle betyder livsvigtige, og er noget kroppen ikke selv danner, så de skal tilføres via kosten.

Hvis vi ikke får nok af de essentielle fedtsyrer fra kosten, eller hvis vi er stresset, bliver det hurtigt synligt på huden. Den bliver trist og grå i farven, mister fugtighed og elasticitet rundt om øjnene og kinderne. Huden bliver tør og følsom overfor påvirkninger som kulde, vind og sol, og man får lettere uren og ubalanceret hud.

Essentielle fedtsyrer hjælper din hud med at restituere sig og forsinker hudens aldring. De hjælper med at mindske pigmentforandringer og små ardannelser mildnes eller forsvinder, pga huden opnår hurtigere regeneration.

MK Olie indeholder en optimal sammensætning af de essentielle fedtsyrer ALA (omega 3), LA (omega 6) samt omega 7, omega 9 og GLA. De indeholder over 150 forskellige aktive ingredienser som bl.a:

-       forbedrer iltoptagelsen i kroppen
-       gør huden mere elastisk, ren og uden irritation
-       øger forbrændingen
-       giver bedre humør
-       og mere energi

Derfor er det vigtigt at du hver dag tilfører essentielle fedtsyrer til din hud indefra.

Der findes 3 slags olie: W til kvinden, M til manden og O til børn og unge.  Koster fra 279,- til 299,- for 500 ml.

MK organic pure aronia juice – sødet med æblesaft.

Er en frugtblanding som kombinerer Aronias styrkende antioxidantkrafter med et energiboost for æblesaft. Da den er rig på fibrer og vitaminer fungerer den som en sund indvendig rensemælk, der giver ny balance til de indre systemer med det bedste fra naturen. Daglig indtalgelse vil tilføre fugt og foryngende pleje til din hud og krop. Koster 95,- for 500 ml.

Jeg er blevet total afhængig at MK Olie og MK Aronia juice.
Blander et shot som indeholder 2 spsk MK pure organic oil med 2 spsk organic pure aronia hver morgen før min morgenmad.

Du kan købe det her: shop4life.dk


mandag den 26. september 2011

Hudpleje mod pigmentpletter og ujævn hudtone.

Det er efterår, og perfekt tidspunkt til at prøve at komme solskader og pigmentpletter til livs.

Aroma White C+ er en ny linie i Decleor serien. Indeholder et eksklusivt plantekomplek som korrigerer og forebygger ujævn pigmentering. Dæmper synligheden af brune pigmentpletter og modvirker dannnelsen af nye. Gør huden klar og glansfuld.

Der findes 9 produkter i denne serie, og mit yndlingsprodukt er: 'Aroma White C+ Aromessense'. Det er 100 % plantearomatisk essense. Øger cellefornyelsen og virker regenererende på huden. 2-3 dråber til hele ansigtet morgen og aften, giver op til 3 x øget effekt af efterfølgende produkter. Man kan også kalde det for en serum. Den koster kr. 599,- for 15 ml.

Det skal lige nævnes, at det er utrolig vigtigt at bruge en høj solfaktor året rundt, specielt hvis man får pigmentpletter, eller bare gerne vil forebygge at de kommer. UV-A strålerne er de stråler som går ind og ælder vores hud, og som er der hele tiden - også selv om det er overskyet. Så hvis man gerne vil arbejde på at få bugt med pigmenteringer, SKAL man bruge min. Spf 15 i sin dagcreme eller over sin dagcreme.


fredag den 23. september 2011

Super shine og ridsefri neglelak.



Det amerikanske firma CND har efter fem års forskning endelig fundet frem til den neglelak, som de fleste kvinder drømmer om. Spejlblanke negle, som ikke ødelægges ved en rodetur i tasken, og som holder i mindst 14 dage.

Shellac er en fusion mellem gelé og neglelak. Det påføres som almindelig neglelak, men hærdes i uv-lys, så der er ingen tørretid, når man er færdig. Du kan ikke laver ridser i lakken, og så bliver den bare ved med at skinne. Det er en professionel behandling. Lige nu kan du vælge mellem 30 forskellige farver.

Jeg har testet det mange gange, og jeg er vild med det. Mine negle ser altid pæne og velplejede ud nu. Ikke engang mine riller i neglene ses når jeg har shellac på, som ellers plejer at skinne igennem med normal neglelak.

Shellac tages af på 10 min med acetone, og der skal ikke files på neglen som når du får fjernet gelé. Det er klart mere skånsomt for neglen og nemt selv at gøre hjemme.

En behandling koster mellem 350,- og 495,- og tager mellem 30-50 min.

På Icgroup.dk finder du en liste over forhandlere af Shellac.

Bonusinfo: Shellac vandt Danish Beauty Award prisen 2011 for bedste innovation.


mandag den 19. september 2011

Tørshampoo – hårpudder – VOLUMEN!


Et af de produkter jeg nødig vil undvære er min tørshampoo. Nogle synes måske det lyder lidt klamt, men det er det IKKE. Alle hårstylister bruger det verden over, og tro mig – man bliver total afhængig.

Vi ved alle sammen det ikke er sundt at vaske håret hver dag. Vores hår har brug for det naturlige fedtstof, for ikke at blive slidt, tørt og livløst. Og ikke mindst bevare en sund hovedbund.

En tørshampoo kan bruges de dage, du synes dit pandehår eller din hovedbund er blevet en smule fedtet – og hvor du måske ikke lige har tid til at vaske håret. Tørshampooen suger nemlig fedt fra håret og giver det en tør struktur. Den giver volumen til håret, da håret bliver løftet/lettet fra hovedbunden. Den bruges altid kun i tørt hår. Evt afslut med en Shine spray, for at fremhæve et sundt, blankt look.

Der findes mange tørshampooer og hårpuddere på markedet at vælge imellem.

Mine favoritter er:

- ’Star Dust – Creamy’ fra Gun Britt, 80 gr - Pris kr. 265,-
Den har ingen duft, men er nem at anvende og holder rigtig længe. God volumen effekt.

- ’Dry Texturizing Spray’ fra Oribe, 300 ml – Pris kr. 275,-
Helt fantastisk duft, og så fås den også i en lille taske størrelse. Pas på ikke at
overdosere, da den er for lækker.

- ’Frottee tørshampoo’ fra Swiss O-Par, 200 ml - Pris kr. 85,- hos Matas
Den dufter frisk, men man skal være lidt forsiktig med den, da man nemt kommer til at se meget pudret ud i håret. Men den kan varmt anbefales. Håret er nemt at sætte efter brug.




torsdag den 15. september 2011

Massage som kan bremse ældningsprocessen i huden kraftigt – ja tak!


- Hvem vil ikke hellere have regelmæssig massage, end at komme under kniven? Det vil jeg i hvert fald rigtig gerne.

A.L.T Ansigts løftnings teknik - et alternativ til dig som vil bevare et smidigt, harmonisk ansigt med en sund glød og en frisk udstråling. De små fine linier vi har omkring øjne, pande og mund, glattes ud og bliver mindre synlige. Samtidig får du et løft i form af et mere åbent ansigt.

Alt kan læses i et ansigt! Bekymring, angst, sorg, spændinger m.m. - alle disse tilstande forløses da A.L.T går dybere, end du umiddelbart kan se. Hormon og nervesystem balanceres og alt stress forlader din krop. Hovedpine, kæbe samt nakke spændinger løsnes, så udover et sundt look, føler du velvære i både, krop, psyke og sind.


Behandlingerne strækker sig over 6 gange, hvor der arbejdes systematisk i ansigtets mange muskler. Behandlingen er yderst behagelig, nærmest søvnagtig og får dig omgående til at slippe alt stress fra din krop.

Behandlingen kan holdes ved lige efter behov, evt. en gang om måneden.


Et alternativ til dig der godt vil bevare et harmonisk ansigt på en sund og naturlig måde, uden brug af kemiske og kirurgiske indgreb. For dig der vil være smuk på en naturlig måde!

Det er nok en af de mest behagelige behandlinger, jeg har prøvet. Det kan varmt anbefales. Det virker.

Behandlingerne udføres af Helle Lundgren fra egen klinik i Skovshoved samt på Skodsborg SPA.

Ønsker du at vide mere om behandlingen kan du kontakte; Helle Lundgren

på helle.lundgren@me.com eller se mere på www.hellelundgren.dk eller på www.skodsborg.dk


 

mandag den 12. september 2011

Jo Malone – en verden af dufte.


Jeg har netop været på en skøn forlænget weekend i Milano. Byen huser bl.a. en Jo Malone butik, så der skulle jeg selvfølgelig ind. Jo Malone er engelsk og laver de mest fantastiske dufte, duftlys, badeolier mm. Butikken er absolut et besøg værd. Ud over de skønne dufte, er designet enkelt, stilrent og lækkert, og man får den skønneste indpakning af produkterne.


Jo Malone var en af Londons mest eftertragtede hudterapeuter. En dag miksede hun  ’Nutmeg & Ginger Bath Oil’ i sit badeværelse, som hun forærede i gave til 20 stamkunder. En af kunderne bestilte efterfølgende 100 flasker, som skulle gives væk til en prestigefyldt middag. 86 af gæsterne ville have mere og dermed var hendes navn slået fast. I 1994 åbnede hun sin første butik i London, og i dag kan du finde hendes butikker verden over.


I 2006 solgte hun firmaet, men det bliver kørt videre i hendes ånd.


Min yndlingsduft er faktisk hendes allerførste ’Nutmeg & Ginger’, men er også vild med ’Lime Basil and Mandarin’. Alle hendes dufte kan bæres alene, eller mikses med en af hendes andre dufte.


Du kan bestille dem online her:  www.jomalone.co.uk


Hold øje med Jo Loves, som er Jo Malones nye firma. Hendes nye dufte bliver lanceret i december.



onsdag den 7. september 2011

Açaí – verdens sundeste bær.


- Açaíbærret  er det bær i verden, der har det største indhold af antioxidanter.Acaibær

Superfrugten Açaíbær vokser på Açaípalmen, der kommer fra Brasilien og Peru. Açaíbærret minder i udseende og størrelse om en kombination af solbær og blåbær.

Açaíbær er rig på antioxidanter og andre gavnlige næringsstoffer. Det høje indhold af antioxidanter er med til at mindske kroppens naturlige ældnings-proces og derudover er bærret en ren vitaminbombe.  Det indeholder også en lang række mineraler samt omega-6- og omega- 9-fedtsyrer. Amerikanske forskere har desuden fundet ud af, at acai-bær angriber kræftceller.

Indholdet af antioxidanter i Açaíbærret er over dobbelt så højt som ex. blåbær og indeholder 30 gange mere antioxidant end et glas rødvin. Açaí hører bestemt til min daglige dosis af kosttilskud.

Du kan købe det i de fleste helsekostbutikker i både kapsel og i pulver-form, som du fx kan bruge i dine smoothies.

Jeg er også vild med ’Açaí anti-ageing facial oil’ fra Rudolph Care, som er den ultimative luksus. Olien er ekstremt rig på vitamin C og E, essentielle fedtsyrer og anti-oxidanter – ingredienser som virker regenererende, og er med til at udsætte hudens aldringstegn. Den kan bruges alene eller under din dag- og natcreme. Den koster ca. 795,- for 15 ml, men der skal også kun bruges et par dråber. 

mandag den 5. september 2011

Vokseværk til vipperne?

 - ja, dine øjenvipper kan rent faktisk blive længere.

Dette er et af mine absolut favorit produkter!

NeuLash er et innovativt serum, der styrker øjenvipperne. Det giver sundere og mere naturlige vipper.

Da jeg hørte om NeuLash første gang, må jeg indrømme, at jeg var ret skeptisk. En veninde havde brugt den. Hun har de mest fantastiske vipper og sagde, at det var på grund af NeuLash. Jeg har selv haft eyelash extensions og var vild med det, men ville da meget hellere have ’naturlige’ lange vipper.

Troede altså ikke helt på det. Så lange vipper ville jeg nok aldrig kunne få, men gad rigtig godt have dem bare lidt længere. Så det kunne da ikke skade at teste den – tænk nu hvis?

Jeg gjorde som anbefalet, og var meget utålmodig. Kunne ikke se noget efter 30 dage, og fortsatte så i 30 dage. Efter 5 ugers brug af NeuLash, begyndte mine vipper så at vokse. Pludselig var der et par stykker som var meget længere end resten og så begyndte de andre at følge efter.

Så den virker altså, og jeg vil meget nødigt undvære den. Bruger den fortsat et par gange om ugen, da det kræver det for at vedligeholde resultatet. Den koster ca. 1200,- for den store størrelse på 6 ml, hvor der er til 6 måneders forbrug. Du kan købe den her: www.neulash.se

Bonusinfo: NeuLash vandt Danish Beauty Award prisen for ’årets innovation’ i 2010.



torsdag den 1. september 2011

Te - verdens ældste skønhedsmiddel.


Grøn te er fyldt med stærke naturlige antioxidanter. Det styrker dit immunforsvar og kroppens celler, øger forbrændingen, nærer din hud, beskytter mod forurening og bedst af alt, udsætter ældningsprocessen. Ny forskning tyder på, at grøn te er gavnlig for alle aspekter af dit helbred – uden undtagelse. Nogle mener også at grøn te kan opretholde hudens elasticitet og forhindre blodsprængninger.

Jeg drikker grøn te ekstrakt hver morgen. Det er i pulverform, og den har en lidt bitter smag, så man kan evt. dele et brev op til to kopper. Jeg laver gerne en stor kop, hvor jeg tilsætter et par skiver frisk ingefær og lidt frisk citronsaft. Personligt er jeg vild med smagen af ingefær, der som ekstra bonus også hjælper med til at styrke immunforsvaret og øger forbrændingen. Citronen  giver det hele en dejlig frisk smag.

Jeg har altid været glad for en kop morgenkaffe, men den er nu skiftet ud med den grønne te ekstrakt. Skal dog ikke lyde som om jeg er helt hellig, for jeg drikker stadig en kop kaffe efter min frokost og en kop om aftenen.

En voksen skal drikke 8 kopper almindelig grøn te om dagen, for at få det maksimale ud af bladene. Genvejen til disse fordele kan være i form af kosttilskud med grøn te ekstrakt, hvor et brev (pulver) svarer til 8-12 kopper grøn te. 

Ansigtsmaske
Pulveret kan også med fordel anvendes i din egen hjemmelavede antirynke-maske. Opskriften er udarbejdet af Thorbjørg Hafsteinsdottir:
½ dl. fine havreflager, 1 spsk. Akaciehonning, 1 spsk. koldpresset kokosolie, ½ brev grøn te pulver.
Havreflagerne smuldres fint mellem fingrene og blandes med de øvrige ingredienser. Anvend masken på ren hud og massér blidt i cirkler over hele ansigtet. Det smuldrer, så gør det ved toiletvasken. Lad masken sidde i 10 minutter og vask af med lunkent vand. Smør dig ind i din yndlingscreme bagefter. Masken fjerner tørre og døde hudceller, så huden bliver fantastisk blød og smuk. Honning indeholder glycolsyre, som du betaler dyrt for i din anti-rynkecreme.


Prøv også den lækre øko-luksusmaske fra Julique, Moisture Replenishing Mask, lavet på antioxidanter fra grøn te.