...eller hold dig ung med mandler:)
E-vitamin (Tokoferol), er en vigtig antioxidant for vores krop og hud. Ikke nok med den styrker vores immunforsvar, den beskytter også kroppens celler mod nedbrydning. For hurtig nedbrydning af hudceller er lig med en hurtigere vej til rynker, og derfor har jeg bidt meget mærke i netop denne antioxidant....
Det er et fedtopløseligt vitamin, så det skal derfor helst indtages sammen med et fedtindholdigt måltid for at blive optaget bedst i tarmen. E-vitamin beskytter fedtstoffer i kroppen mod at forharske, og beskytter desuden mod de frie radikaler, som er årsag til ældningsprocessen samt cancer. Frie radikaler sættes yderligere i forbindelse med 60 andre sygdomme. De dannes i store mængder i eksempelvis cigaretrøg, smog, ozon, forurenet luft, og kan påvirkes af stress og fed kost! Frie radikaler kan skabe celleforandringer i vores krop. Her kan antioxidanterne gå ind og beskytte og stoppe de frie radikalers hærgen i vores krop. Jeg behøver vidst ikke understrege at E-vitamin er en meget vigtig antioxidant. Den daglige anbefaling lyder på 10mg for mænd og 8mg for kvinder. I kosten finder du E-vitamin i fedtstoffer, nødder, kornprodukter, rapsolie, æg, ost og mælk.
Faktisk kan du nøjes med at spise 10 mandler om dagen, så er du dækket ind. Det er også en af mine favoritsnacks. Har næsten altid en lille boks med mandler, nødder og rosiner i min taske. For så falder jeg ikke så tit i sukkerfælder, når jeg trænger til noget sødt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar